Store byggeprojekter overskrider ofte budgettet – men hvor længe kan det undskyldes som “normalt”? Greenland Airports’ projekter i Nuuk og Ilulissat er seneste eksempler, hvor regningen er eksploderet – fra de oprindelige 3 mia. kr. til nu forventet 4,8 mia. kr. for blot to af lufthavnene. Når Qaqortoq medregnes, er det samlede prisskilt oppe på 5,8 mia. kr.

Alligevel beskriver selskabet projekterne som “økonomisk og samfundsmæssigt solidt funderede”. Men hvem vurderer det – og med hvilke interesser?

Øget finansieringsbehov: Politikere stilles over for valget Greenland Airports har netop offentliggjort, at der er behov for yderligere 1,1 mia. kr. til Ilulissat-projektet. Pengene skal skaffes via lån, oplyser selskabet. Men hverken Selvstyret eller den danske stat går fri, da de udgør ejerkredsen – og dermed i sidste ende også hæfter, direkte eller indirekte.

Hvorfor er projekterne gentagne gange blevet dyrere? Er der tale om for optimistiske budgetter eller bevidst undervurdering for at sikre politisk opbakning?

Greenland Airports vurderer sig selv – hvor er armslængden? Selskabets vurdering af, at projekterne er en gevinst for Grønland, står uimodsagt. Der henvises til effekter som “bedre tilgængelighed” i Nuuk, men der præsenteres ingen tal, der underbygger gevinsterne. Er det tilfredsstillende, at det er projektets egne aktører, der vurderer succes og nødvendighed?

Miljøpåvirkning og lokal modstand ignoreres Rapporten nævner ikke noget om konsekvenser for lokalsamfundene, hverken økonomisk, socialt eller miljømæssigt. Det rejser spørgsmålet: Hvem bliver hørt – og hvem bliver overset – når der anlægges milliardprojekter i Grønland?

Hvad får borgerne – og hvad kunne man ellers få for 5,8 mia. kr.? I tider med pres på både velfærd og klima, bør der stilles skarpe spørgsmål: Er investeringer i internationale lufthavne den mest effektive vej til udvikling? Kunne pengene være brugt anderledes – på sundhed, uddannelse eller lokal erhvervsstøtte?

Kalaallit Nunaanni mittarfinnik milliardilikkaanik suliniutit: Aki qanoq oqimaatsigilerpa?
Suliarujussuit aningaasatigut naammaannartumik ingerlatsiffigineqartarnatik ilisimaneqarput – kisianni qanoq sivisutigisumik tamanna “naliginnaasumik” akuerineqassaaq? Mittarfinnik ineriartortitsineq Nuummi Ilulissanilu ingerlanneqartoq Greenland Airportsimit ingerlatinneqartoq assersuutissaqqilluinnarpoq – pilersaarutigineqarsimasut 3 mia. kr.-it 4,8 mia. kr.-inut ingerlaartumik qaffapput. Qaqortup mittarfia ilanngunneqassappat aningaasartuutit katillugit 5,8 mia. kr.-inut nikeripput.

Tamakkuninga allallu saniatigut Greenland Airports nalunaarutigaa suliniutit “naalagaaffiusumik inuiaqatigiinnullu iluaqutaasumik” inissisimalersut. Kisianni kina naliliivoq – suulluunniit eqqarsaatigalugit?

Aningaasatigut pisariaqartitsineq qaffakkiartorpoq – naalagaaffik isertitassaminik nassaarniarpoq Greenland Airports nalunaarpoq Ilulissani suliniut pillugu 1,1 mia. kr.-inik tigusiffigineqarnissaq pisariaqartoq. Aningaasat akiitsoとして tiguneqassapput, suliffeqarfimmit oqaatigineqarpoq. Naalakkersuisut aamma Danmarkimi naalagaaffik piginnittuupput – taamaalillutillu innuttaasunut akisussaaffiusumik inissisimallutik.

Suliniutit qanoq ilillutik amerlanerpaamik qaffakkiartortarpat? Pisinnaava eqqarsaatigineqassasoq naatsorsuutigisat siulliit piumasaqaatinut naapertuuttuunngillat imaluunniit suliniut politikerinit akuerineqarnissaa siunertaralugu appartinneqarsimanersut?

Greenland Airports nammineq nalilersuisuuvoq – kina tamanik isummerpoq? Suliffeqarfik nammineq nalunaarpoq suliniutit iluaqutaasut. Taamaattumik apeqquserneqarsinnaavoq: tassaavoq oqartussaasut nammineq suliniutiminnik qanoq naliliisinnaappat? Allanik aqutsisumik, soorlu nalilersuisartumik namminersortumik, sulinerup naammassineqarsimanera qanoq nalilerneqarsinnaava?

Avatangiisinut sunniutit aamma innuttaasut oqaasii naaggaarneqartut Rapporti innuttaasunut, avatangiisinut, nunaminertanik atorneqarnermut aamma innuttaasut eqqarsaatinut qanoq sunniuteqarsimanersoq paasissutissiissuteqarani allaaseraqarpoq. Taamaattumik apeqqutigineqarsinnaavoq: Kina tusarnaarneqarpa – kina tikkuarneqanngilaq – aningaasatigut suliniutit aallartinneqarneranni?

Innuttaasunut sunniutit qanoq pingaaruteqartiginersut – allamilluunniit 5,8 mia. kr.-inik atuinissaq pitsaanerusimanersoq? Piffissami aningaasatigut, inuiaqatigiinni aamma avatangiisit eqqarsaatigalugit nalorninartumi, apeqqutigineqassaaq: Ataatsimoorluni nunarsuarmi attaveqaatinut aningaasaliinissaq pitsaasoqassava? Aningaasat peqqinnissamut, ilinniartitaanermut imaluunniit inuussutissarsiornermut tapersiinermut atorneqarsimasinnaagaluarpata qanoq pisoqarsimanersoq eqqarsaatigineqarsinnaava?

Midt i maj annoncerede Polaroil en prisstigning på 85 øre pr. liter brændstof. Ifølge selskabet var prisforhøjelsen nødvendig, fordi deres prissikring havde resulteret i højere omkostninger. Det fremgår dog ikke nærmere, hvorfor prissikringen har slået uheldigt ud, eller om alternative løsninger – som f.eks.. bedre risikostyring eller bufferfonde – overhovedet er blevet overvejet.

Kædereaktion: Energipriserne stiger yderligere

Nukissiorfiit har som følge heraf meldt ud, at priserne på elvarme og fjernvarme stiger med hele 90 kr./MWh fra 1. juli 2025. Naalakkersuisut har godkendt prisstigningen, med henvisning til at varmetariffen er bundet op på olieprisen. Det forklares, at formålet er at sikre “ligestilling” mellem borgere med egen varmekilde og dem, der modtager varme fra Nukissiorfiit. Her kunne man spørge, hvorfor det er borgernes ansvar at opretholde denne form for markedsbalance, når det i praksis blot fører til højere leveomkostninger for flertallet.

Hvad betyder det for forbrugerne?

De nye priser betyder, at fjern- og fast elvarme fremover vil koste 920 kr./MWh, mens afbrydelig elvarme stiger til 650 kr./MWh. Denne stigning kommer oveni en inflation, der i forvejen lægger pres på privatøkonomien – men hverken Nukissiorfiit eller Naalakkersuisut kommenterer på, hvordan de mest sårbare husholdninger forventes at klare sig.

Fakturaen med de nye priser vil først fremgå i august, hvilket potentielt kan efterlade mange forbrugere uforberedte midt i sommerens øvrige udgifter.

Transportsektoren: Endnu et offer for brændstofprisernes dominoeffekt

Også Air Greenland har justeret billetpriserne opad. Selskabet henviser – ligesom Polaroil og Nukissiorfiit – til de stigende brændstofpriser. Men det rejser spørgsmålet: Hvornår ender denne kædereaktion, og hvem sætter grænser for, hvor meget forbrugerne skal bære?

Maajip qeqqata missaani nalunaarpoq Polaroil literimut 85 øre-mik uuliap akiinik qaffaanissamik. Selskabip nassuiaataa naapertorlugu prissikringi (akigitinneq siumut aalajangernikuusoq) akileraarnerulernermik kinguneqarsimavoq, taamaattumillu akitsuinissaq pisariaqartinneqarpoq. Tamannali erseqqissumik nassuiarneqanngilaq – soorlu sooq prissikringi taamaalineranik kinguneqarsimanersoq imaluunniit illersuutit allat, soorlu aningaasatigut sillimmatit imaluunniit aarlerinaat pillugu aqutsineq pitsaanerusoq, eqqarsaatigineqarsimanersut.

Akisoorujussuit ingerlateqqinneqartut: Nukissiorfiit aamma qaffatsipput

Tamanna tunngavigalugu Nukissiorfiit nalunaaruteqarput kissarsuutinut atuinermut akit 1. juli 2025 aallarnerfigalugu MWh-mut 90 koruuninik qaffassasut. Naalakkersuisut akuersissutigaat, naqissuserlugu uuliap akia tassaasoq tariffernut aalajangiisartoq. Nukissiorfiit nassuiaapput siunertaqartoq innuttaasuni namminneq kissarsuutillit Nukissiorfiillu kissarsuutaanut atuisut naligiissinniarlugit. Apeqqutigineqarsinnaavoq sooq innuttaasut, immikkut inissisimasut, tassaallutik akilersuisut eqqarsaatigineqanngitsut – tassami tamanna kinguneqarsinnaavoq inuuniarnermi aningaasatigut naammattumik atugaqarnerup annikillineranik.

Innuttaasut qanoq sunnigaasinnaappat?

Akit nutaat isumaqarput fjernvarmimut aamma sukkasuumik nukissiuinermut MWh-mut 920 koruuninik akiliisoqartalissasoq, kiisalu kipisoorutilinnut 650 kr./MWh. Tamanna allanik ilanngullugu eqqarsaatigineqassaaq – soorlu akit qaffakkiartornerat nalinginnaasumik innuttaasunut qanoq sunniuteqartiginersoq – Nukissiorfiit imaluunniit Naalakkersuisut ilumoorlutik nalunaaruteqanngillat qanoq ilaqutaqavissunik aningaasatigut naleqquttunik sunniuteqartigisinnaasoq.

Akiliissutissat nutaamik aggustimi aatsaat takkussapput, taamaalillunilu innuttaasut tamarmik piffissamut aningaasartuutinik annertuumik nalunaarsorneqartumut piareersimanngitsoorsinnaallutik.

Angallanneq: Akigitinneqartunit allaanerusunit eqqorneqartoq

Air Greenland aamma nalunaaruteqarpoq bilitsinut akigitinneqartitsinissamik, tamannalu uuliamik qaffariarneq tunngavigalugu. Taakkua – Polaroil aamma Nukissiorfiit assigalugit – tunngatillugu isigaarput: Qaqugu taamaaqataanik ingerlatitsineq unissava, kinaalu aalajangiisinnaava innuttaasunut qanoq annertutigisumik akilersuisitsisoqassanersoq?